Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og samtidigt et foregangsland på den grønne omstilling. Selvom disse to ting ikke nødvendigvis synes at høre sammen, er dette dog vigtigt i den nære fremtid, hvis Danmark skal nå 2030-klimamålet, mener eksperter.

Af Rosa Kirstine Larsen og Sofie Dyhm-Junge

På Silkeborgvej 53 i Aarhus C står en slidt hvid bygning med en stor skorsten på toppen. Den er plastret til i logoet ‘Fuzion’ og har rust løbende ned af siden. Bygningen har et metalgitter foran alle vinduer, men bagved gemmer den på et hav af computere og servere til at opbevare data. Noget man ikke tænker over, hvis man bare gik forbi bygningen. 

Dette er bare et ud af 64 kommercielle datacentre i Danmark, der oplagrer data for Danmarks forbrugere. 

Danmark er et meget digitaliseret land og har et stigende behov for dataoplagring. Det kræver meget energi at holde datacentres computere tændte døgnet rundt, og det vurderes, at landets datacentre vil stå for op til 17% af landets samlede energiforbrug i 2030. Samtidigt er der et stigende behov i vores verden for en grøn omstilling. Hvordan skal klima og digitalisering så gå hånd i hånd, når Danmark har et klimamål, der skal sikre at vi har reduceret vores co2-udslip med 70% i forhold til niveauet i 1990 inden 2030? 

Som en del af EU’s digitaliseringsstrategi, Shaping Europe’s Digital Future, er det et klart mål, at datacentre kan og skal være klimaneutrale i Europa i 2030. Der er både fra EU og FN’s side udarbejdet forskellige initiativer og kriterier for at hjælpe datacentrene på vej i en mere grøn retning. Dog er ingen af disse initiativer endnu obligatoriske for dem at implementere.

Se videon nedenfor, der forklarer, hvad et datacenter er, og hvordan de udleder co2:

For mange grønne initiativer svækker omstillingen

I april 2022 udkom Afrapportering for initiativ for grønne datacentre fra Digitaliseringsstyrelsen, som skulle klarlægge, hvordan Staten vil gøre danske datacentrene grønnere. I denne rapport nævner de bl.a., hvordan EU’s GPP, Green Public Procurement, skal hjælpe datacentrene i den grønne retning. 

Derudover er markedet fyldt med andre frivillige initiativer som Science Based Targets, UN Global Compact og Code of Conduct, bare for at nævne nogle af de frivillige initiativer, som branchen i stor eller lille grad benytter sig af. Men de mange initiativer fra både EU og FN kan paradoksalt være årsagen til, at datacentrene selv har svært ved at sætte 100% fokus på den grønne omstilling:

“Det er vigtigt at have entydighed omkring, hvad det er, man skal overholde, og hvad man kan vælge at overholde derudover,” siger Henrik Hansen, der er direktør hos Danish Data Center Industry, som er en organisation, der samler Danmarks datacentre.

Ønsket om den grønne omstilling og energibesparelse, mærker datacentrene ikke kun fra de offentlige myndigheder, men også fra kunderne.

“Der er et større pres i dag fra private kunder, der stiller krav om grøn omstilling og bæredygtighed, end der egentligt er fra reglerne. Dette er fordi reglerne ofte halter en lille smule efter markedet,” fortæller Henrik Hansen og uddyber, at datacentrene også selv har økonomiske fordele ved at spare på energien. 

I Danmark omdanner syv ud 64 kommercielle datacentre deres overskudsvarme til fjernvarme, og dette er også en af grundene til, at Mads Flarup Christensen, som er generalsekretær i Greenpeace Nordic, ønsker en klar lovgivning på området for datacentre. 

“Bare det tal, syv ud af 64, viser, hvor stort problemet er. Det er en skandale, og det var det, vi advarede om for nogle år siden, da vi sagde, at det skal tænkes ind fra starten, når man bygger datacentre,” fortæller Mads Flarup Christensen.

Klimamål i fare

Den helt store konsekvens ved ikke at stille obligatoriske krav til datacentrene er, at det bliver svære at nå 2030-målet.

Dette vurderer adjunkt på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU Claire Bergaentzlé:

“Hvis vi ikke gør noget, vil væksten i datacentrene resultere i en så stor efterspørgsel efter strøm, at det vil gøre det meget udfordrende at nå det store danske klimamål om at reducere co2-udledningen med 70 procent i 2030,” udtaler Claire Bergaentzlé til en DTU artikel fra november 2021.

Dette bakker Mads Flarup Christensen op om og udtrykker samtidigt en frygt for greenwashing uden obligatoriske lovkrav til datacentrene.

“Greenwashing kan forekomme, når selskaber kan købe sig til klima-afladning og købe kreditter, hvor de kan sige, at de dækker for deres co2-udslip, og dermed kan de sige, at de er i netto-nuludledning.”

Fra et større perspektiv, ser Mads Flarup Christensen også Danmarks omdømme, som et rigt og grønt land, i fare.

“Hvis Danmark ikke når sin del af 70%-målet, som et af de rigeste og nemmeste lande at have en grøn omstilling i, har vi ikke engang klaret det, som er Danmarks rimelige andel af den globale udfordring ift. at nå 1,5 grads målet fra FN,” siger Mads Flarup Christensen.

Udnyt overskudsvarmen

Som nævnt tidligere, er der blot syv ud af 64 datacentre i Danmark, der udnytter deres overskudsvarme til fjernvarme, der kan opvarme private hjem. 

Ifølge Juan Jesús Jerez Monsalves, der skriver PhD om datacentre og brugen af vedvarende energi på DTU, nævner han, at udnyttelse af overskudsvarme er en klar løsning på klimaaftrykket. 

Dette beskriver Klimarådet, Danmarks uafhængige klimaekspertorgan, også som en løsning i deres analyse fra 2019 Analyse: Datacentre udfordrer den grønne omstilling. Her skriver de:

“Et vigtigt aspekt ved datacentrene er overskudsvarme. Datacentrene producerer store mængder varme, som kan udnyttes i fjernvarmenettet i stedet for at gå til spilde.”

Direktør i Danish Datacenter Industry, Henrik Hansen, mener også, at udnyttelsen af overskudsvarmen er en god vej frem i den grønne omstilling af datacentre. Han mener dog også, at fjernvarmeselskaberne har et ligeligt ansvar at tage imod varmen, som datacentrene har for at tilbyde det.

Vedvarende- frem for fossil energi

Som det ser ud lige nu, vurderes det, at datacentre vil stå for mellem 13-17% af Danmarks samlede energiforbrug i 2030 – og derfor er det væsentligt at finde løsninger, så klimamålet også kan nås samtidigt. Derfor ønsker flere et større fokus på at få stillet lovkrav til brug af vedvarende energi for datacentrene. 

“Klimarådet er af den opfattelse, at man fra politisk side kan hjælpe det frivillige initiativ på vej ved at melde klart og officielt ud, hvad Danmark har af forventninger til både datacentre og andre store, elforbrugende virksomheder,” skrives der i Klimarådets analyse fra 2019, Analyse: Datacentre udfordrer den grønne omstilling.

Den manglende klare udmelding fra politisk side er også det, som Henrik Hansen ser som et problem for datacentrene. For selvom der bliver bygget vindmøller og solceller hurtigt, er der brug for rammevilkår for, at det muligt at investere på området, mener han.

Mads Flarup Christensen fra Greenpeace bakker op omkring at der skal være fokus på vedvarende energi, men er ikke helt enig i hvordan: 

“Der skal sørges for, at datacentrene selv tager ansvar for at bygge vindmøller og solceller til at dække deres energiforbrug eller køber strøm på langtidskontrakter.”

Claire Bergaentzlé ser tre mulige handlinger på datacentrenes energiproblem for at nå klimamålet i 2030. Hun skriver i en mail, at datacentrenes energieffektivitet, grønt elindkøb og bedre oplagring af vedvarende energi er vejen frem. Her ser hun bl.a. langtidskontrakter mellem datacentre og producenter af vedvarende energikilder som en god løsning. 

Lige nu burde Digitaliseringsstyrelsen være i gang med at teste EU’s Green Public Procurement-kriterier, som omhandler grønnere offentlige indkøb, da de er sat til at gøres obligatoriske i 2023. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra Digitaliseringsstyrelsen, om hvor langt de er kommet siden april 2022, på grund af manglende regering.

Udfordringen skal håndteres nu

Juan Jesús Jerez Monsalves mener, at der ligger en udfordring i at reducere vores co2-udslip og de klimaforandringer, der følger med, når vi samtidig forbruger mere og mere data, som er nødt til at blive lagret i datacentrene. 

“Der er stadig meget arbejde, der skal til for at målet i 2030 nås, og vi skal gøre alt, vi kan, for at nærme os målet. Selv hvis alt energien, som datacentrene bruger, var fra vedvarende energikilder, kommer de stadig til at påvirke vores mulighed for at nå klimamålet,” skriver Juan Jesús Jerez Monsalves i en mail.

Dette bakker Henrik Hansen op om og understreger, at handlingerne ikke kun kan komme fra datacentrene selv: 

“Politikerne har udstukket nogle klimamålsætninger, men hvis der ikke ligger handlinger bag det på meget kort tidsplan, så bliver det urealistisk for hele Danmark og ikke kun isoleret for datacenter industrien at nå 70 procents reduktionen.”

Fremtiden for Fuzion

Tilbage på Silkeborgvej 53 har datacentret Fuzion selv en klar plan om at blive klimaneutrale i 2025, men de er også godt bevidste om, at det kommer til at koste dem dyrt. 

“Så meget som jeg nu kan investere i grøn omstilling, vil jeg i virkeligheden gøre. Og for mig er det her en konkurrenceparameter, så det er i enormt vigtigt, også for mine kunder, at jeg gør alt, hvad jeg i virkeligheden kan,” siger CEO i Fuzion Christian Holm Christensen.